|
|
|
|
Nissen flytter med16-01-2021 
Hun tilbragte den første dag med at pakke alt ned i kasser. Den anden dag kom flyttefirmaet og hentede det hele. Den tredje dag satte hun sig for sidste gang ned ved det skønne spisebord, tændte et par levende lys, satte noget god musik på og spiste en stor portion friske rejer, lidt russisk kaviar og drak en flaske Chardonnay. Da hun havde spist, gik hun rundt i hvert eneste rum og stoppede rejerester ind i enderne på alle gardinstængerne ! Så gjorde hun køkkenet rent og forlod huset. Da manden kom tilbage til huset med sin nye kæreste, var de første dage præget af lutter lykke og glæde. Så begyndte huset så småt at lugte. De prøvede alt – støvsugede, vaskede, luftede ud. Ventilationskanalerne blev tjekket for at finde eventuelle døde mus og rotter, tæpperne blev renset, og duftblokke og luftfriskere blev hængt op overalt. Skadedyrsbekæmpere blev hidkaldt og iværksatte gasbekæmpning af lugten, og det betød at det lykkelige par måtte flytte ud i nogle dage. Til sidst blev de gamle stråtapeter revet ned og erstattet med papirtapet. Intet hjalp. Vennerne holdt op med at komme på besøg. Håndværkere og andre arbejdere gjorde alt for ikke at komme til at arbejde i huset. Hushjælpen sagde sit job op. På det tidspunkt kunne de heller ikke selv holde stanken ud mere, så de bes Happiness26-08-2020 
A Management consultant took a vacation to a small coastal Mexican village on doctor’s orders. Unable to sleep after an urgent phone call from the office the first morning, he walked out to the pier to clear his head. A small boat with just one fisherman had docked, and inside the boat were several large yellowfin tuna. The Consultant complimented the Mexican on the quality of his fish. “How long did it take you to catch them?” the Consultant asked. “Only a little while,” the Mexican replied in surprisingly good English. “Why don’t you stay out longer and catch more fish?” the Consultant then asked. “I have enough to support my family and give a few to friends” the Mexican said as he unloaded them into a basket. “But… What do you do with the rest of your time?” The Mexican looked up and smiled. “I sleep late, fish a little, play with my children, take a siesta with my wife, and stroll into the village each evening, where I sip wine and play guitar with my amigos. I have a full and busy life, señor.” The Consultant laughed and stood tall. “Sir, I have an MBA and can help you. You should spend more time fishing, and with the proceeds, buy a bigger boat. In no time, you could buy several boats with the increased haul. Eventually, you would have a fleet of fishing boats.” He continued, “Instead of selling your catch to a middleman, you would sell directly An old Chinese story08-10-2019 
An elderly Chinese woman had two large pots, each hung on the ends of a pole which she carried across her neck. One of the pots had a crack in it while the other pot was perfect and always delivered a full portion of water. At the end of the long walk from the stream to the house, the cracked pot arrived only half full.
For a full two years this went on daily, with the woman bringing home only one and a half pots of water. Of course, the perfect pot was proud of its accomplishments. But the poor cracked pot was ashamed of its own imperfection, and miserable that it could only do half of what it had been made to do. After 2 years of what it perceived to be bitter failure, it spoke to the woman one day by the stream. "I am ashamed of myself, because this crack in my side causes water to leak out all the way back to your house."
The old woman smiled, "Did you notice that there are flowers on your side of the path, but not on the other pot's side?" "That's because I have always known about your flaw, so I planted flower seeds on your side of the path, and every day while we walk back, you water them." "For two years I have been able to pick these beautiful flowers to decorate the table. Without you being just the way you are, there would not be this beauty to grace the house."
Gå vejen selv og vis retningen....04-10-2019
En kvinde bragte sin søn til Gandhi, som spurgte, hvad hun ville.
”Jeg vil bede dig om at få ham til at holde op med at spise sukker,” svarede hun.
”Kom tilbage med drengen om et par uger” svarede Gandhi.
To uger senere kom kvinden tilbage med sin søn. Gandhi vendte sig mod drengen og sagde, ”Hold op med at spise sukker.”
Kvinden så overraske ud og spurgte: ”Hvorfor skulle jeg vente to uger på, at du sagde det?”
”For 2 uger siden spiste jeg selv sukker,” svarede Gandhi.
Hvor søger du ude eller hjemme ?02-10-2019
En Sufi-mystiker der underviste sin elever på en sjov og utraditionel måde anvendte følgende historie til sine elever:
En mand, som har mistet sin nøgle og leder efter den midt om natten under en gadelampe.
Så kommer en kvinde, der spørger ”Hvad laver du?”
Han svarer ” Jeg leder efter min nøgle”
Hun spøger ”Hvor har du tabt den?”
Han svarer ”Inde i huset”
Hun svarer ”Hvorfor leder du efter den ude på gaden?”
Han svarer ”Fordi der er mørkt inde i huset”
Vi er tilbøjelige til at lede uden for os selv - istedet for at lede inde i os selv <3
Netop NLP d. 2 oktober 2019 Metafor Ørnen TRO27-02-2019
Metafor Ørnen TRO
Skrevet af Inger Christiansen, Netop NLP i Hareskoven d. 27 februar 2019
Del 2 af metaforen ”Ørne HÅB”, der er vokset op i en hønsegård hos hjemme hos Asger.
Nu var HÅB klar over den var en ørn og måtte se i øjnene, at den på et eller andet tidspunkt måtte sige farvel til hønsegården. Den var ikke helt tryg ved det og det tog flere uger før den for alvor turde blive uden for de trygge rammer. De andre høns i hønsegården var heller ikke så søde, da hønsene syntes HÅB så underlig ud og havde på måder en lidt anderledes adfærd, og når Asger kom med føde, måtte HÅB pænt vente til sidst, før den kunne få mad. Hver dag blev HÅB længere tid ude og kom kun hjem for at overnatte i hønsegården. De andre ørne var ved at vænne sig til at Håb også var en del af ørneflokken ved den nærliggende sø. Håb øvede sig hver dag i at finde sin egen føde og efterlignede de andre ørne. Den iagttog hvordan de fangede føden, hvordan de svævede med vinden og hvordan de interagerede. På trods af HÅB efterhånden kunne efterligne det meste af den adfærd de andre ørne udviste, valgte HÅB alligevel at tage hjem til Hulelignelsen05-11-2016
Hulelignelsen af Platon (Sokrates) fra Wikipedia
Man må forestille sig en flok fanger, der har været lænket fast dybt inde i en hule siden deres barndom. Ikke kun deres lemmer, men også deres hoveder er fastholdt af lænkerne, så deres øjne er rettet fast mod bagvæggen. Bag fangerne er der et enormt bål. Mellem bålet og fangerne er der en hævet vej, og hen ad den bærer nogle mænd figurer af forskellige dyr, planter og andre ting. På bagvæggen danner figurerne skygger, som fangerne er intenst optaget af. Det er også sådan, at når én af figurbærerne taler, så får ekkoet fra bagvæggen fangerne til at tro, at ordene kommer fra skyggerne. Fangerne er optaget af noget, der kunne ligne en leg, set fra vores synspunkt, nemlig at give figurerne navne, efterhånden som de passerer. Det er imidlertid den eneste virkelighed, de kender, selv om de blot ser på skygger af billeder. Antag nu, at en af fangerne bliver frigivet og tvunget til at rejse sig og vende sig om. Deres øjne vil blive blændet af lyset fra bålet, og figurerne, der passerer forbi, vil se mindre virkelige ud end deres skygger på bagvæggen. Det går på samme måde, hvis han bliver trukket ud af hulen til sollyset, hvor hans øjne vil blive blændet i en grad, så han intet kan se. Først vil han bl Hvorfor rapport er så vigtig!25-09-2016
En god illustration er, da Robert Dilts fortæller historien om, hvordan han lærte metamodellen. Han studere på universitetet og startede med at gå til forelæsninger hos Richard Bandler. Og i anden lektion, der varede 2 timer, blev han præsenteret for metamodellen. Den gang indeholdt NLP værkstøjskassen ikke rapport, og da han mødte op i 3 lektion, kom han samt mange andre afviste studerende, der havde forsøgt sig med metamodel spørgsmål i deres familie og vennelag.
Skal vi danse ?08-05-2016
Anita er 13 år, og sidder og keder sig i matematik timen. Alt hvad læren siger er tom snak og det interesseret hende overhovedet ikke. Hun er heller ikke vild med kammeraterne. Hendes tanker flyver hen på danseinstituttet, hvor hun skal hen efter skole. Hun er glad for at komme der og ikke mindst fordi hun har fået nogle rigtig god venner derhenne. Hun forestiller sig den kommende dansetime, hun skal trænes dansetrinnene sammen med sin venner. Hun hører musikken for sit indre øre og det føles godt i hele kroppen og hun begynder at side uroligt på stolen. Sådan begynder Anitas HIP HOP eventyr.
3 år efter Anita er startet med at danse, begynder hun at skabe sine egne danse forestillinger. Anita føler en stor motivation og inspiration i at skabe nye danse. Nu har hun har fundamentet i orden og er nu klar til at gøre sig fri af grundtrinene og skabe noget helt nyt. Anita har nu så stor glæde ved dansen og beslutter, at hendes liv skal være fyldt af dans – skal det ikk ? Hun bliver inspireret og motiveret af noget større og vågner hver morgen taknemlig og ydmyg. Hun er lykkelig over hun kan følge sin passion og er samtidig bevidst, om at undersøge de underliggende motiver. For det er vigtig for Anita at motiverne bag er i orden.
Hun føler sig nu så god til at danse, at hun begynder at undervise rundt i landet på forskellige d 1
2
3
>
|
|
|
|
|