Simpel og generativ indlæring

30-05-2015

Metafor

En historie der fint illustrerer forskellen mellem simpel og generativ indlæring. Gregory Bateson, der har skrevet om kommunikations- og systemteori, fortæller om sine erfaringer med at studere kommunikationsmønstrene hos delfiner hos Marine Research Institute på Hawaii, i sin bog ”Steps to the Ecology og Mind”

Bateson arbejdede sammen med trænerne, mens de lærte delfinerne at optræde for publikum. Processen startede med en utrænet delfin. Den første dag, når delfinen gjorde et eller andet udsædvanligt som fx at springe op af vandet, blæste træneren i en fløjte og kastede en fisk ud til delfinen som belønning. Hver gang delfinen opførte sig på den måde, blæste træneren i fløjten og kastede en fisk ud til delfinen. Meget hurtigt lærte delfinen, at denne opførsel garanterede en fisk; den gentog den flere og flere gange og forventede belønning hver gang.

Den næste dag kom delfinen ud og foretog sit spring, og forventede at få en fisk. Ingen fisk. Delfinen gentog forgæves sit spring i et stykke tid og gjorde så i irritation noget andet som fx at trille rundt. Da blæste træneren i fløjten og kastede en fisk ud til delfinen. Når delfinen gentog dette nye trick i denne træningslektion, blev den belønnet med en fisk. Ingen fisk for gårdsdagens trick, kun for noget nyt.

Dette mønster blev gentaget i fjorten dage. Delfinen kom ud og lavede det trick, den havde lært dagen før, til ingen nytte. Ofte puttede den nogle af de trick ind fra de foregående dage, blot for at tjekke reglerne. Men den blev kun belønnet, når den lavede noget nyt. Dette var sikkert meget frustrerende for delfinen. Den femte dag så den imidlertid ud til at have lært spillets regler. Den blev helt vild og lavede en fantastisk opvisning, der bestod af otte nye usædvanlige måder at opføre sig på, hvoraf de fire aldrig tidligere var observeret hos arten. Delfinen syntes at forstå, ikke blot hvordan den skulle udvikle nye måder at opføre sig på, men også reglerne for hvordan og hvornår den skulle udvikle dem. Delfiner er kloge.

En sidste detalje: I løbet af de fjorten dage så Bateson træneren kaste ufortjente fisk ud til delfinen uden for træningssituationen. Bateson var nysgerrig og spurgte hvorfor. Træneren svarede: ”Nå, det. Det er selvfølgelig for at holde mig gode venner med ham. Hvis vi ikke har et godt forhold til hinanden, vil man jo ikke gide lære noget.


Kategori: NLP metaforer

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Netop NLP v Inger Christiansen | Stormly 10, Hareskovby, Værløse - Denmark | Tlf.: 23 96 98 57