I NLP uddannelserne arbejder vi metamodellen, når vi ønsker at støtte andre i deres forandrings arbejde. Modellen består af forskellige kategorier, der repræsenterer forskellige sprogmønstre. Vi lærer at lytte efter disse sprogmønstre og stille de rigtige spørgsmål til dem.
Metamodellen kan også med stor fordel bruges i forhold til os selv og vores egne indre sprogmønstre -den kan gøre os bevidste, således at vi kan om-programmere vores egen indre dialog.
Et forskningsresultat, der understøtter denne antagelse er udført af Journal of Consumer Reseach. Forskningsresultatet viser hvor vigtigt det er at vi får ryddet op i vores "egne indre sprogmønstre" så som "Jeg kan ikke". Når vi anvender sætningen "jeg kan ikke" ligger der ofte skyld og skam bagved, og vi føler os fastlåste - med andre ord, vi har ikke nogle valgmuligheder.
I undersøgelsen anvendte forskerne 120 studerende, som blev inddelt i 2 grupper. Den første gruppe blev instrueret i at sige til sig selv "jeg kan ikke" når de mødte en fristelse. Den anden gruppe blev derimod instrueret i at sige "jeg gør det ikke" når de mødte en fristelse.
Herefter fik de studerende udleveret et spørgeskema, og da det var udfyldt fik de af vide at undersøgelen var afsluttet. I virkeligheden startede forsøget først her, da forskerne havde placeret et bord med chokolade (en fristelse) ved udgangen af lokalet.
De studerende, der havde lært "Jeg kan ikke spise chokolade", valgte i 61% af tilfældende at tage chokoladen. Mens de studerende, der havde lært "Jeg spiser ikke chokolade", valgte 36% at spise chokoladen.
Så måske er det ikke lige meget hvordan vi siger nej!
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg