Metafor Ørnen TRO
Nu var HÅB klar over den var en ørn og måtte se i øjnene, at den på et eller andet tidspunkt måtte sige farvel til hønsegården. Den var ikke helt tryg ved det og det tog flere uger før den for alvor turde blive uden for de trygge rammer. De andre høns i hønsegården var heller ikke så søde, da hønsene syntes HÅB så underlig ud og havde på mange måder en lidt anderledes adfærd, og når Asger kom med føde, måtte HÅB pænt vente til sidst, før den kunne få mad.
Hver dag blev HÅB længere tid ude og kom kun hjem for at overnatte i hønsegården. De andre ørne var ved at vænne sig til, at Håb også var en del af ørneflokken ved den nærliggende sø. Håb øvede sig hver dag i at finde sin egen føde og efterlignede de andre ørne. Den iagttog hvordan de fangede føden, hvordan de svævede med vinden og hvordan de interagerede. På trods af HÅB efterhånden kunne efterligne det meste af den adfærd de andre ørne udviste, valgte HÅB alligevel at tage hjem til hønsegården og spise den mad Asger bragte hver aften.
Asger holdt rigtigt meget af HÅB, og nænnede i første omgang ikke at holde HÅB ude af hønsegården. Hver aften gik Asger ud i haven og åbnede lågen til hønsegården, så HÅB kunne komme ind til de andre høns og få mad og overnatte på pinden.
En dag, da Asger er ude på én af sine sædvanlige gåture, ser han HÅB flyve rundt nede ved søen. Han ser hvordan Håb svæver majestætisk hen over søen og pludselig dykker ned mod vandoverfladen og fanger en stor fisk med sin kløer. Asger står måbende og ser på, og omdøber i dette øjeblik HÅB til TRO. Og Asger tænker, at TRO ikke skal bo sammen med hønsene længere. Asger syntes ikke det er ansvarligt for TRO’s videre udvikling og han overvejer nøje, hvordan han kan støtte TRO bedst muligt. Og han har jo lige set, hvordan TRO er i stand til at klare sig selv.
Næste aften, når TRO flyver tilbage til hønsegården, er lågen til hønsegården lukket. TRO sætter sig foran lågen og venter tålmodigt på at Asger kommer ud. Asger står inde i huset bag gardinet og iagttager TRO. Da Asger skal i seng, kigger han ud for at se om TRO har forladt lågen ved hønsegården – og det gør helt ondt i hjertet på Asger at se, at TRO stadig sidder uden for lågen til hønsegården. Han går sørgmodigt i seng og overbeviser sig selv om, TRO nu er i stand til at klare sig selv og det han gør nu, er bedst for TRO – er det ikk’?.
Næste morgen, da solen står op, flyver TRO tilbage til søen i nærheden. Den er lidt forvirret og ved ikke helt hvad der sker. Den er sulten, for vel kan den selv skaffe noget føde, men det er altid dejligt at afslutte dagen med et måltid mad i hønsegården. Så nu må TRO for alvor i gang med at finde noget føde. TRO iagttager hele dagen de andre ørne og forsøger at efterligne de ting, de gør. Og TRO bliver bedre og bedre for hver gang TRO gør det og maven er efterhånden godt fyldt op, når aftensolen går ned over søen.
Alligevel flyver Tro hjem til hønsegården og forventer at få lidt ekstra føde og komme ind på pinden for natten. Asger står igen bag gardinet og iagttager sørgmodigt TRO. Dette sker alle dag i den kommende uge, og Asger er lige ved at give op. Og lige som han beslutter sig for at gå ud og åbne låger til hønsegården er der ingen TRO, der sidder og venter uden for lågen. Asger bliver lidt urolig og håber på der ikke er sket TRO noget.
TRO bliver nede ved søen denne dag og finder en lille gruppe unge ørne, der sidder i nogen af de høje træer langs søen. Tro sætter sig nærheden. Og som dagene går, bliver TRO mere og mere fortrolig med at være den ørn, som TRO i virkeligheden er. TRO ved godt inderst inde, at det er bedre for TRO at leve sammen med de andre ørne. TRO savner godt nok trygheden ved hver dag at få fyldt sin mave og en pind at sove på hver nat. Det TRO ikke savner er hakkeordenen i hønsegården – og TRO har alt for længe fundet sig i at være nederst i hierarkiet, bare fordi den ser lidt anderledes ud.
TRO begynder lige så langsomt at møde og omgås med de andre ørne. Nogle af ørnene er lette at være sammen med og andre er mere afvisende og ubehagelige. Og med tiden lærer TRO at finde sammen med en lille gruppe unge ørne, som TRO trives godt sammen med. Det er en stor lettelse for TRO ikke hele tiden at føle sig anderledes og forkert, som hjemme i hønsegården.
Asger følger TRO’s liv nede ved søen, og han er lettet over at se, hvor godt TRO trives. TRO er snart er en fuldvoksen ørn, der klarer sig selv og ligner alle de andre voksne ørne. På trods af at Asger savner den lille ørneunge hjemme i hønsegården, så glædes han endnu mere over at se, hvordan TRO trives sammen med dens artsfæller. TRO elsker hver morgen at svæve hen over søen og lade vinden bestemme i hvilken retning den skal svæve. Og på den måde kommer TRO også længere og længere væk fra den ellers så velkendte sø. Og dag for dag opdager TRO nye og spændende områder, hvor TRO kan skaffe føde og møde andre ørne. TRO erfarer hurtigt, at det at bevæge sig væk fra sin trygge base og ud i noget nyt land både kan være lidt skræmmende – dog mest spændende. Denne erfaring gør at TRO overlever på længere sigt, for hvis TRO bliver i samme område alt for længe vil føden slippe op og TRO dør af sult. TRO er nu en voksen ørn og flyver højere og højere op i luften, og får et fantastisk overblik over området. TRO føler sig som en rigtig ørn og ved at med sig selv, at den er lige så værdifuld, som alle de andre ørne.
Skrevet af Inger Christiansen, Netop NLP i Hareskoven d. 27 februar 2019
