I NLP arbejder vi med at blive mere bevidste om, hvordan vi kommunikerer. Og det har stor betydning for os selv og vores relation til andre.
En lille historie...
En dag gik en rejsende hen ad en vej på sin færd fra en landsby til en anden. Idet han gik, bemærkede han en munk, der gik og passede markerne og engene langs vejen. Munken sagde "Goddag" til den rejsende, og den rejsende nikkede til munken. Den rejsende gik så hen til munken og sagde "undskyld, men har du noget imod, at jeg stiller dig et spørgsmål?"
"Overhovedet ikke", svarede munken
"Jeg er på vej fra landsbyen i bjergene til landsbyen i dalen, og jeg tænkte, om du mon vidste, hvordan der er i landsbyen i dalen".
"Sig mig", svarede munken. "Hvordan var din oplevelse af landsbyen i bjergene?"
"Skrækkelig", svarede den rejsende. "For at være helt ærlig er jeg glad for at komme væk derfra. Jeg syntes, at folk var noget af det mindst gæstfri"
"Jeg er ked af at måtte sige det" sagde munken, "men jeg tror din oplevelse vil blive næsten den sammen der". Den rejsende hang fortvivlet med hovedet og gik videre.
Et par måneder senere var den anden rejsende på vej ad den samme vej, og også han stødte på munken. "Goddag", sagde den rejsende, "Goddag" svarede munken. "Hvor er du på vej hen?", spurgte munken.
"Jeg er på vej til landsbyen i dalen" svarende den rejsende. "Ved du hvordan der er?"
"Det ved jeg", svarede munken. "Men sig mig først hvor du kommer fra?"
"Jeg kommer fra landsbyen i bjergene"
"og hvordan var det?"
"Det var en pragtfuld oplevelse. Jeg ville gerne være blevet, hvis jeg kunne, men jeg er nødt til at rejse videre. Jeg havde det, som jeg var medlem af familien i landsbyen - og hvad med landsbyen i dalen?", spurgte den rejsende atter.
"Jeg tror, at du vil opdage, at det er noget nær det samme
"svarende munken". "Du må ha' en god dag".
"Tak" svarede den rejsende, smilende og fortsatte sin rejsen ned mod byen i dalen.
(Metafor hentet fra bogen ”NLP på Jobbet”)
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til dette indlæg