Overbevisninger - fra en generation til en anden - husskaden

14-03-2019
 

I dag står min søn og jeg og kigger ud af vinduet på to duer, der bygger redde i vores birketræ. Og i det samme flyver en husskade væk fra birketræet. Jeg tænker straks, bare den ikke tager duernes æg, og fortæller min søn om, hvordan skaden tager andre fugles æg og herunder sangfuglenes. Min søn siger "det er nok derfor den hedder en skade".
Herved vækker han min nysgerrighed og jeg googler, "hvorfor en skade hedder en skade" og finder nedenstående information fra Dank Ornitologisk Forening.

Efter at have læst det, indser jeg hurtigt, at jeg havde videregivet "Fake News" til min søn, da han opfatter den negativt 😉

Jeg har idag - igen lært - hvordan overbevisninger - også falske - vidregives fra generation til generation - og hvor vigtig det er, at jeg blive ved med at være nysgerrig 🙂

Dansk Ornitologisk Forening skriver:

Skader skader?
Det vidste du næppe om skaderne i haven og i naturen

På den ene side står den vrede nabo: Nu har skaden tømt solsortens rede for æg. Og snart er der ingen sangfugle tilbage i hans have.... Nu kan det snart være nok! På den anden side viser videnskabelige undersøgelser det modsatte. Skaderne har ingen negativ betydning for antallet af småfugle i haverne, snarere en positiv!

Nogle gange er naturen lidt mere kompliceret end det, man umiddelbart oplever med sine egne øjne. Så hvad skal man egentligt tro om skaden? Fagkundskab eller nabosnak? Bedøm selv.

Skaden hedder egentlig husskade. Den er nært beslægtet med skovskaden, omend de er meget forskellige i udseende. Skade" er et gammelt dansk ord for spids" eller trætop". Skaden heddder skade på grund af den lange, spidse hale. Og så sidder den ofte i toppen af f.eks. et træ
 
Skrevet af Inger Merete Christiansen, NLP ejer og NLP træner hos Netop NLP d. 14 marts 2019

Kategori: NLP artikler

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Netop NLP v Inger Christiansen | Stormly 10, Hareskovby, Værløse - Denmark | Tlf.: 23 96 98 57